KONTAKT
I september 2019 var jeg som en del af en facilitatoruddannelse på kursus i det skønne Umbria i Italien sammen med Lynnclaire Dennis – hovedkraften bag det internationale BELONGING team. Ud af det voksede en vision om at så frø af BELONGING i Sønderborg og Danmark. Derfor er jeg gået i gang med at arbejde for det, jeg tror på, kan gøre en positiv forskel.
Vi arbejder på at oprette en forening, der blandt andet skal arbejde med at skaffe nysgerrighed, samarbejdspartnere og økonomiske ressourcer, så vi kan tilbyde kurset gratis til lærere i Sønderborg Kommune. Samtidig vil vi arbejde på, at dokumentere effekterne af metoden i dansk kontekst.
Læs mere om alle aspekter af BELONGING på hjemmesiden: https://www.belonging.life/
Du er velkommen til at kontakte mig med spørgsmål, ideer, forslag, ønske om samarbejde, forskning, ønske om at lære mere.
Tlf.nr.: +45 28 57 58 99
Motivation og vision
Vi har en global udfordring med mistrivsel og klima- og bæredygtighedskrise. De problematikker hænger sammen og det vi gør lokalt kan få globale konsekvenser.
Vi har en mulighed for at handle nu, fordi videnskaben bag BELONGING netop er udgivet og teamet bag begynder at rette opmærksomheden på anvendelsen. Det åbner for udbredelsen af den viden og for forskellige vidensområdes forskning i effekter af BELONGING. Noget jeg arbejder for, kan komme til at ske.
Vores børns trivsel er vigtig og grundlaget herfor er forældrenes trivsel og lærernes trivsel – da de er sammen med børnene mere end forældrene er. Jeg har prøvet at have et barn der ikke trives i skolen. Til trods for vores (forældres), læreres, pædagogers og diverse fagpersoners indsats lykkedes det ikke at ændre på det. Det sendte mig ud på en rejse på jagt efter en metode, der hindrer mistrivsel, mobning og marginalisering og som sikrer, at alle føler deres bidrag er vigtigt og at de hører til.
Rejsen førte mig til Italien på en BELONGING oplevelse. Her lærte jeg en lavpraktisk metode som kan anvendes på flere forskellige måder i det personlige liv, i samlivet, i familien, i grupper/teams og klasser. Langsomt men sikkert sker der varige ændringer til det bedre og det viser sig, at løsningen på udfordringerne er enkel og logisk. Børn ned til tre års alderen kan lære principperne bag BELONGING. Med kritisk reflektion, nysgerrighed og øvelse kommer forståelse og det fører til autentisitet, samarbejde og samskabelse, som vi har potentiale for.
Det er lige det jeg ser frem til: samarbejde og samskabelse af BELONGING projekter i Sønderborg.
Sammen kan vi fremme trivsel i Sønderborg Kommune og gøre Sønderborg til et sted folk rejser til for at lære mere om BELONGING.
Lyder det som noget for dig eller er du bare nysgerrig, så er du meget velkommen til at tage kontakt. Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Venlig hilsen Bodil Larsen-Ledet
Co-facilitator og Cand.Mag. Filosofi og Kultur & Formidling